Dette er et billede af forfatteren Leonora Christina Skov, som har skrevet romanen Den, der lever stille

Leonora Christina Skov anbefaler fem bøger til Kvindernes internationale kampdag

Leonora Christina Skov er aktuel med Den, der lever stille, der er Leonoras personlige historie om sin mor. Leonora er også kendt for sin skarpe pen og sit feministiske fokus. 

Vi har derfor bedt Leonora anbefale et par bøger, der vil være oplagte at læse på Kvindernes internationale kampdag den 8. marts. Eller en hvilken som helst anden dag. Derudover har Leonora krydret sine litterære anbefalinger med nogle sange, der sætter gang i kampdagen – og dansefødderne. 

Her er et billede af Leonora Christina Skov, der har skrevet romanen Den, der lever stille

Fem bøger, der har gjort størst indtryk på Leonora Christina Skov de sidste tre år.

Jeg kunne også have valgt klassikerne, men så ville mine anbefalinger aldrig få en ende, så i stedet har jeg valgt de fem bøger, der har gjort størst indtryk på mig de sidste tre år. sagde Leonora om de valget af bøger. 
Derfor er anbefalingerne til bøger, du med fordel kan læse på Kvindernes internationale kampdag, bøger, som har gjort størst indtryk på Leonora Christina Skov i løbet af de sidste tre år. 

Naomi Alderman: Kraften (udkommer i dansk oversættelse d. 8. marts på Forlaget Alhambra)
Hvordan ville verden se ud, hvis en genetisk mutation gav kvinder den superpower, at vi kunne give dødsensfarlige, elektriske stød, så mænd måtte flygte i rædsel? I Naomi Aldermans prisbelønnede sci-fi er svaret, at kvinder opfører sig præcis lige så undertrykkende overfor mænd, som mænd har opført sig overfor kvinder de sidste 2000 år. Alt hvad der tilstøder mænd i romanen, tilstøder i øvrigt kvinder rundt om i verden hver eneste dag, men det virker voldsommere, når det er mænd, der er ofre for kønsbaseret undertrykkelse. Som tvinger det læseren til at se på undertrykkelsen med nye øjne. Alle, der har dyrket Tjenerindens fortælling af Margaret Atwood, kan roligt læse med. Dette er en pageturner af karat.

Rebecca Solnit: Men Explain Things to Me (ikke oversat, 2014)
En aften tog Rebecca Solnit med sin veninde til fest hos en rigmand i Aspen. ”Du har skrevet et par bøger, har du ikke?” spurgte rigmanden. ”En del, faktisk,” svarede Solnit og nævnte den seneste, der omhandlede fotografen Eadweard Muybridge. Hendes vært rømmede sig højtideligt og begyndte at forklare Rebecca, at der netop var udkommet en utrolig vægtig bog om Muybridge, mens han så selvtilfredst frem for sig med blikket indstillet på sin egen storhed. ”Det er Rebeccas bog, du taler om!” prøvede Sallie. Hun måtte gentage budskabet fire gange, før det fes ind. Manden blev askegrå og tavs, om end kortvarigt. Snart docerede han videre. I essaysamlingen beretter Solnit om denne og andre oplevelser med mænd, der føler sig i deres gode ret til at forklare hende, hvordan verden hænger sammen. Mansplaining, benævner hun dette universelle fænomen, der heldigvis også er ved at vinde indpas på dansk.

Meg Wolitzer: Hustruen (C&K Forlag, 2015)
På en transatlantisk flyvetur beslutter den 64-årige, rasende og forbitrede Joan Castleman at forlade sin mand, den berømte amerikanske forfatter, Joe Castleman, der netop har vundet verdens mest prestigiøs litteraturpris. Herefter hører vi i flashbacks, hvad der ligger til grund for hendes beslutning, og lad mig bare røbe, at det ikke er småting. Hustruen er en nådesløs demaskering af en hustru, der har ofret alt for sin mand, og en svirpende morsom afdækning af et ægteskabeligt syrebad. Filmen med Glenn Close i hovedrollen fra 2017 er også værd at se.

Mary Beard: Kvinder & magt. Et manifest (udkommer i danske oversættelse 8. marts på Gads Forlag)
Mary Beard er professor i antikkens historie, og i dette velskrevne manifest trækker hun tydelige paralleller mellem de gamle grækeres og romeres misogyne kvindesyn, og alle de måder, hvorpå kvinder bliver forsøgt gjort tavse i dag, hvis vi søger magten eller blander os i debatterne. Argumentationen er overbevisende og eksemplerne oprørende. Forfattere fra antikken insisterede således på, at kvinders tale altid truede med at ødelægge ”ikke bare den mandlige talers stemme, men også den samfundsmæssige og politiske stabilitet, folkesundheden og selve staten”, mens vi i dag hører, at kvinder, der ytrer sig, er skingre, brokker sig eller klynker.

Han Kang: Vegetaren (Gyldendal, 2017)
En sydkoreansk hustru afvikler sig selv i Hang Kangs Man Booker Pris-belønnede og stærkt samfundskritiske ægteskabsthriller om magt, krop og køn. Først bliver Yeong-hye vegetar, angiveligt på grund af en mørk og voldelig drøm, og det er i sig selv galt nok for hendes traditionelle ægtemand Hr. Cheong. Dernæst smider hun BH’en, holder næsten op med at sove og spise og afviser sex. Hr. Cheong ser sig nødsaget til at tage hende med magt, og hendes voldelige far ser sig nødsaget til at tvangsfodre hende med kød. Og Yeong-hye? Ja, hun skriger som et dyr og skærer sig i håndleddene med en frugtkniv, så blodet sprøjter, og det er bare begyndelsen. Jeg mindes aldrig at have læst en lignende roman, og det mener jeg som en stor kompliment.

Hvordan skal du fejre Kvindernes internationale kampdag? 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Pårævede felter er markeret med *