Sara Omar banner

Sara Omar får prisen som Danmarks modigste forfatter

Forfatteren Sara Omar modtager Årets Victor 2018. Det er Ekstra Bladets hæderspris, som er uddelt siden 1980 til en journalist, forfatter, fotograf eller tegner, hvis virke i særlig grad lever op til den kritiske journalistik, Ekstra Bladet står for. Prisen er opkaldt efter bladets legendariske chefredaktør Victor Andreasen.

Priskomitéen består af Ekstra Bladets chefredaktion og journalisternes tillidsmand. I motivationen lyder det b.la.:

Det kræver desværre mod at bruge ytringsfriheden i dagens Danmark. Det mod har forfatteren Sara Omar. Hun er blevet de tavse kvinders talerør og bannerfører for et oprør mod et forstokket middelalderligt syn, hvor mænd anses som bedre end kvinder. Sara Omar har insisteret på at tale om overgreb mod kvinder i indvandrermiljøer, og det er sket med hendes eget liv som indsats. Det fortjener anerkendelse.

Du kan læse mere om Årets Victor på ekstrabladet.dk

Sara Omar Saxo

Jeres spørgsmål til Sara Omar

Den 6. februar holdte vi forfatterchat med Sara Omar. Mange af jer ville gerne vide, om der kommer en 2’er eller flere bøger fra Sara Omar. Og så ville mange af jer også gerne høre, hvordan det havde være at skrive bogen. Du kan læse alle spørgsmålene og svarene her: Forfatterchatten med Sara Omar.

Amanda: Er din inspirationskilde i bogen primært dig selv, eller hvor har du ellers fået inspiration fra?
Sara Omar: Kære Amanda, Det at have selvindsigt og at være selvkritisk, er min inspirationskilde. Kærlighed Sara

Cindy: Tusind tak for en medrivende bog. Jeg er halvvejs igennem nu, men jeg bliver nødt til at holde pauser indimellem. Den har virkelig berørt mig. Hvordan har det påvirket dig at skrive bogen?
Sara Omar: Kære Cindy, at skrive dødevaskeren har bestemt ikke været en dans på roser. Det været en terapeutisk dannelsesrejse, og det har lært mig, at det at være forfatter er kunsten at læse sig selv. Kærlighed Sara

Jeanette: Vi er en gruppe gymnasielærere, der har en lille læseklub, og netop på torsdag skal vi mødes om Dødevaskeren. Hvis du har én ting, du gerne vil have vi har fået med fra din bog, og får diskuteret, hvad skulle det så være (der er jo meget at dykke ned i)?
Sara Omar: Kære Jeanette, Det varmer mit hjerte, at I har valgt mit hjerteblod. Når I læser romanen vil i støde på utrolig meget ondskab. Men jeg så gerne, at I også vil lægge mærke til den store kærlighed, som faktisk også findes i min berigende kultur. Mange kærlige hilsner Sara

Dødevaskeren

Det nyfødte pigebarn Frmesk er ikke ønsket af sin far på grund af sit køn. Hun er tilmed mærket for livet med en lille kridhvid hårtot på sin barneskaldede isse. Er det et tegn fra Allah? Er hun velsignet eller forbandet?

Frmesks farmor insisterer på, at hun bliver omskåret med det samme, men Frmesks mor frygter, at hun er for lille og svag til at kunne overleve indgrebet. Endnu mere frygter hun sin mand og truslen om, at han vil skaffe den lille af vejen. Da hans voldelige adfærd intensiveres, er hendes eneste udvej at sætte barnet i pleje hos sine egne forældre.

Frmesks mormor er dødevasker. Hun tager sig af de kvinder, som ingen andre vil begrave – kvinder dræbt i vanære og skam. Frmesks morfar er pensioneret oberst, og til forskel fra sin kone læser han ikke kun i Koranen, men besidder et mangfoldigt bibliotek. Det er et kærligt hjem, som dog kun for en tid er i stand til at skærme Frmesk mod den fysiske og psykiske overlast, der ubønhørligt nærmer sig fra alle sider i et Kurdistan præget af krig, folkedrab og had. 

Dødevaskeren er en voldsom roman om et ekstremt udsat pigeliv.

køb Dødevaskerensaxo.com – spar 50% 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Pårævede felter er markeret med *