Julie Zangenberg Kærligheden til mad saxo.com

Få en smagsprøve på Julie Zangenbergs kogebog “Kærligheden til mad”

Spaghetti bolognese ultimo

En grå vinterdag, hvor comfort food var det eneste, jeg sukkede efter, besluttede jeg mig for at eksperimentere lidt med en mere udviklet form for klassisk bolognese. Den her er pakket med cremet, kødfyldt og varmende smag. Lav hjemmelavet pasta til (se side 74), eller køb en lækker frisk pasta.

TIL 4 PERSONER
50 g smør
100–150 g bacon
3 stilke salvie
4 kviste timian
2 løg
3 fed hvidløg
3 stængler bladselleri
3 gulerødder
½ knoldselleri
4 portobello-svampe eller 16 champignon
1 kg hakket oksekød
1 kg hakket kalv og flæsk
3 dl rødvin
10 tomater
1 dåse tomatkoncentrat
2 dl fløde
Maldon salt og friskkværnet peber
evt. chili frisk
basilikum
revet parmesan


Brun smørret af i en stor tykbundet gryde. Skær bacon i mindre stykker og steg dem i gryden sammen med timian og salvie, til det bliver brunt.
Hak løg og hvidløg fint. Skær bladselleri, gulerødder og knoldselleri i små tern for sig selv og skær svampene i mindre stykker. Kom løg og hvidløg i gryden og steg, til løgene bliver klare. Sæt blusset på medium varme og tilsæt bladselleri, gulerødder og knoldselleri. Lad det stege med i 5–7 minutter og tilsæt så svampene. Tilsæt kødet efter ca. 7 minutter og svits det, til det ikke længere er rødt.
Kom rødvin, tomater skåret i tern og tomatkoncentrat i gryden og bland det hele godt sammen. Skru op for varmen, så det småkoger i ca. 5 minutter. Skru ned for varmen og lad det stå og simre. Smag til med salt og peber og evt. chili efter smag. Tilsæt evt. fløde efter 20 minutter. Server med smørvendt pasta og bunker af frisk basilikum og revet parmesan. 

Kærligheden til mad

Find Kærligheden til mad på saxo.com, lige her: Køb Kærligheden til mad

2 thoughts on “Få en smagsprøve på Julie Zangenbergs kogebog “Kærligheden til mad”

  1. Jannie Arildsen – 17. januar 2018

    Er det korrekt med 2 kg kød til 4 personer ?
    Så meget plejer jeg ikke at beregne !!!

  2. Josephine – 24. januar 2018

    Hej Jannie,

    Ja, det er korrekt – vi har tjekket med Julie Zangenberg 🙂

    Bedste hilsner

    Josephine, saxo.com

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Pårævede felter er markeret med *